Barcelona arbejdsrejse

17. september 2021

Sol, sommer og arbejde

Det er muligt at kombinere dejligt vejr med arbejde og netværk, når du rejser med Refuga.

Spanien - Barcelona

25 deltagere

17. september 2021

til 24. september 2021

DKK

20-25 iværksættere, med en fælles indstilling om at vidensdeling er til gavn for alle, tager en tur til Spanien. Flere af vores deltagere har været med på flere ture, og de får til stadighed værdifulde erfaringer med sig hjem og oplever, at deres spirende virksomhed nyder godt heraf.

På en Refuga tur får du tid til og mulighed for at fordybe dig i dine projekter. Du bliver hevet ud af hverdagens mange pligter, der er sørget for maden, der er ro, hurtigt internet og smukke omgivelser. Her gøres alt for at give dig de bedste betingelser for at kunne dykke ned i egne projekter og nå i mål med ting, der har stået på to-do-listen i lang tid.

Tager du afsted, kun for at arbejde, misser du dog den mest værdifulde del af Refuga:

Nemlig et netværk af ligesindede iværksættere, der frit og gladeligt deler ud af egne erfaringer og tips.

Deltagerne er altid en meget blandet flok. Nogle er helt nye, andre har meget store forretninger og alle har forskellige erfaringer, som deles i sessions med temaer om udfordringer og tips.
Det åbne arbejdsmiljø i det store, spanske hus, har arbejdspladser flere steder, hvilket gør at man let kan spørge andre til råds, når man støder på en udfordring, som driller. Denne hjælp kan give mange siders notater til videre udvikling, når man kommer hjem.

Der er mange af vores tidligere deltagere, som gerne vil afsted igen. Det er vi meget glade for, og det giver altid en god stemning på turene. Vi satser dog på at højest 75% af deltagerene er gengangere, så der også bliver plads til nye iværksættere og deres friske input.

Den feedback jeg fik under seancen ved poolen var skelsættende. Med det samme jeg kom hjem fik jeg lavet mit første likviditetsbudget, fik ansat en deltidsmedarbejder og fik et meget større overblik over min voksende forretning. Det gjorde mig selvsikker nok til at søge ind i Løvens Hule,” fortæller Daniel om turen med Refuga.

Daniel

Watery.dk

Det får du

  • Vi bor i et lækkert hus i Spanien.
  • Lækker mad lavet af en lokal kok.
  • Snacks tilgængelige hele dagen.
  • Øl og sodavand i løbet af dagen og vin til maden.
  • Pool med udsigt over bjergene.
  • Bus fra Barcelona lufthavn og retur.
  • Hurtigt internet i hele huset.
  • Daglige sessions med tips til din virksomhed.
  • Medlemsskab i en aktiv Alumni FaceBook gruppe med over 200 tidligere deltagere.

Patrick Teglstrup Rasmussen – Dinero

Af alle konferencer, events og lign. jeg har været til, så er Refuga det event, hvor jeg har fået klart mest igen, specielt på netværkssiden. Har du brug for et blidt spark bagi af ligesindet, så tag med på Refuga. Kan kun anbefales og jeg glæder mig allerede til næste gang!

Patrick Teglstrup Rasmussen

ptrasmussen.com

Bo Møller – HTML24

Jeg har deltaget på Refuga en enkelt gang. Det var en fantastisk oplevelse med seriøst arbejde, fodbold, god mad og uforglemmelige cykelture i bjergene.

Bo Møller

HTML24 og Terapeut Booking – terapeutbooking.dk

 

Søren Sieg Jensen – Sinful

Har været afsted på Refuga 6 gange og alle 6 gange har været en fantastisk oplevelse. Hver gang er jeg kommet hjem med nogle unikke oplevelser i bagagen og nye bekendtskaber, som er uvurderlig for min virksomhed og mig som person. Den sparring og det netværk du får på sådan en tur, kan du ikke købe for penge andre steder. Jeg har bestemt ikke været med for sidste gang!

Søren Sieg Jensen

CykelPartner – Sinful.dk

Gitte Wange Olrik – NORU

At tage på Refuga har hver gang tilført min virksomhed stor værdi og nye muligheder. Jeg har mødt en flok mennesker, der hver og én har bidraget til at flytte mig som menneske og virksomhedsejer. Jeg kan kun på det varmeste anbefale en arbejdstur under sydens sol.

Gitte Wange Olrik

NORU – noru.dk

FAQ

Hvad dækker prisen?

Fra vi samler dig op i lufthavnen, til du står der 6 dage senere, er alt inkluderet. Det vil sige transport, overnatning og forplejning.

Det der ikke er dækket er din flybillet til Barcelona, egen shopping, ekstra alkohol og egne aktiviteter.

NB: Vælger du en senere afgang eller skulle dit fly blive forsinket, så du ikke når den fælles transport, betaler du selv for en taxa til huset. Vi hjælper gerne med at koordinere det. Prisen for taxa, når vi hjælper er ca. EUR 150

Hvordan kommer vi til huset?
Vi mødes på en cafe i Barcelona lufthavn (El Prat) og kører sammen i bus til huset nord for Barcelona. Køreturen varer ca. en time.

Vi sørger ligeledes for, at du kommer retur til lufthavnen i tide til at nå dit fly hjem.

Hvordan er overnatningen?

Overnatning sker med 2-4 personer på hvert værelse. Der er håndklæder, sengetøj og dyner på værelserne.

Hvis du har specielle krav eller ønsker så skriv til os på info@workaway.dk

Hvordan er maden?
Maden tilberedes af vores lokale vært, som er uddannet kok og typisk består af lækre, lokale retter. I dagens løb har deltagerne adgang til snacks og kolde drikke. Der serveres vin og øl til maden, men man kan ikke forvente alkohol ad libitum.

Har du allergier, er vegetar eller har andre præferencer, kan du skrive det i kommentarfeltet ved din ansøgning.

Er det et krav at jeg har ansatte?
Nej, det er ikke et krav. Det vigtige er at du er i bevægelse med din virksomhed. Om du er nyestartet eller veletableret gør ikke noget. På denne tur kan du få hjælp til at styre virksomheden i den retning der er den rigtige for dig. Vi har deltagere på alle niveauer og størrelser af virksomheder – fælles er, at alle har en interesse i at dele erfaringer og hjælpe andre.
Hvad skal jeg have med?
Vigtigst er en computer/laptop, forlænger ledning med SMALT stik (ikke rundt), kamera, vandresko/støvler og en positiv attitude.

Vejret skifter fra dag til dag, men er generelt godt. Der er varmt om dagen, men der kan blive køligt om aftenen, hvis vi sidder ude og spiser. Medbring en alsidig garderobe.

Er flybilletten inkluderet?
Flybilletten er IKKE dækket af prisen. Fra det øjeblik vi går ombord på den fælles bus, til du står i lufthavnen en uge senere, er alt dækket.
Hvor og hvornår mødes vi?
Vi mødes på en cafe i Barcelona “El Prat”-lufthavn på det tidspunkt, der meldes ud i mail. Oftest er det kl 14.30.

På afgangsdagen, er vi tilbage i lufthavnen kl 10.00.

Endelige tider udkommer pr. mail, når vi har alles flytider.

Hvem deltager i sådan en tur?
Vores deltagere er meget alsidige. Vi har deltagere, som har mange ansatte og andre, der kun lige overvejer at ansætte de første. Det vigtige fællestræk er ønsket om at lære nyt og selv at dele for at hjælpe andre og bevidstheden om at det vil være en hjælp med et kik på virksomheden udefra.
Er det et krav at jeg er selvstændig?
Nej, vi har ofte haft ansatte med.
Er det et krav at jeg deltager i alle aktiviteter?
Alt er frivilligt. Vi anbefaler, at du deltager i vores program i løbet af ugen, for at få det fulde udbytte. Det vil være masser af tid til at arbejde, slappe af, tage en dukkert i poolen – eller, hvad du nu har lyst til.
Er der noget jeg skal have forberedt?
De ting, som du har brug for at forberede, vil vi lade dig vide i god tid. Det vil være ting som: Hvad vi forventer, at du yder til gruppen; præsentation af dig til gruppen; overveje hvad du har haft af udfordringer og hvordan du har overvundet dem og hvad konsekvensen af det har været osv.

Før alle ture, laver vi en dedikeret gruppe på Facebook for alle deltagere på turen. Her laver man bl.a. en præsentation af sig selv og sit projekt. Vi sender en mail ud om dette mindst en måned før turen.

Jeg har flere spørgsmål, hvem kontakter jeg?

Skriv til Hello@refuga.com, så vender vi tilbage, så hurtigt vi kan.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Ansøgning til turen

Efter din ansøgning til turen, vurderes ansøgningen. Du kan forvente at få et svar på din ansøgningen inden for et par dage.

Ved accepteret ansøgning modtage du en faktura på et depositum på 2000.- med 8 dages betalingsfrist. Inden for fakturaens betalingsfrist har vi midlertidigt reserveret din plads på turen. Ved betaling af fakturaen reserveres din plads. Efter forfaldsdatoen vil din midlertidige reservation frafalde. To måneder inden turen sendes faktura på resten af beløbet. Se i øvrigt vores handelsbetingelser for yderligere informationer.

Lars Skjoldby – Skjoldby & Co

Jeg har deltaget i utallige netværksaktiviteter som selvstændig, men de netværk jeg har fået på mine 5 Refuga ture til Spanien, er uden sammenligning de bedste, stærkeste og mest værdifulde. Refuga har givet mig et ekstra gear. Det vil dem som kendte mig før min første tur også kunne nikke genkendende til.

Lars Skjoldby

Skjoldby & Co – skjoldby.com

Her kan du læse hvad Lars skrev om hans første tur på Refuga

Dennis Drejer – RITO

Refuga er den enkeltstående event jeg har deltaget i, som gjort mest for min virksomhed og mig som person. Det er et event, som virkelig ændrer mindset.

Dennis Drejer

RITO – Rito.dk

Her kan du læse hvad Dennis skriver på sin blog om hans første arbejdsrejse for mange år siden. Det står lidt nede på siden.

Priser

Alle vores priser er ekskl. moms.

DKK

pr. person

Det får du

  • Inspiration til dit projekt fra op til 24 andre iværksættere.
  • Fantastisk mad og vin i en uge.
  • En arbejdsrejse til sol og pool.
  • Et boost til dit projekt der ikke fås ret mange andre steder.
  • Et netværk af iværksættere der gerne vil hjælpe dig til succes.
  • En uge der vil rykke dig langt!

 

Det praktiske

  • Ansøg nu, så du kan sikre dig en plads.
  • Vi mødes i Barcelona El Prat lufthavn oftest kl 14:30.
  • Du bliver fragtet retur på den sidste dag, så du er i lufthavnen kl 10.00.
  • All inclusive – transport, mad, overnatning, internet osv.
  • Du modtager en faktura på det fulde beløb på mail når du er accepteret som deltager.
  • Når du godkendes som deltager og betaler faktura, så er din plads reserveret. Indtil 30 dage før turen kan du vælge at overflytte din deltagelse til en anden tur, uden omkostninger. Er der mindre end 30 dage til turstart, mistes deltagerprisen, men du får et tilbud om deltagelse på en anden tur af samme type til halv pris.

Jeg er ikke sikker endnu

  • Hvis du tror at dette kan være noget for dig, men du ikke er helt sikker, så lad os det vide. Vi vil meget gerne hjælpe med at svare på spørgsmål, så du kan være helt sikker inden du ansøger. Du kan sende os en email på hello@refuga.com og så vil turlederen, Lars Lottrup, svare dig personligt.

 

Destination

Spanien - Barcelona

 Type rejse

Arbejdsrejse

Dato

17. september 2021
til 24. september 2021

Faciliteret af

Lars Lottrup

Spanien

Kontaktinformation

    Kontakt

    Har du spørgsmål til en af vores rejser så send os en mail på hello@refuga.com

    Eller hvis det haster meget, ring til Lars på
    Tlf 2088 5277