Psykolog Heidi Agerkvist
“Jeg har fået et professionelt netværk jeg har svært ved at se, hvor jeg ellers skulle have fået.”
Fortæl kort om din virksomhed
Jeg er familiepsykolog og parterapeut. I min virksomhed tilbyder jeg både terapeutiske samtaler i min klinik i Århus, og en hel del forskellige onlineformater; bla. en række onlineforløb til familier/forældre som jeg har udviklet.
Hvad er din vision?
At omsætte psykologisk viden til noget helt konkret og letforståeligt, så det kan komme ud og gøre gavn og skabe mere trivsel i verden.
Hvorfor valgte du at tage på Refuga?
Jeg tog på Refuga første gang fordi det at slippe hverdagen med tre børns behov og afbrydelser af mit arbejde lød vældig tiltalende. De næste gange tog jeg afsted fordi jeg på min første tur oplevede at Refuga var meget mere end blot muligheden for at arbejde effektivt.
Har Refuga skabt værdi for din virksomhed?
Ja! Jeg har fået et professionelt netværk jeg har svært ved at se, hvor jeg ellers skulle have fået.
Har du fået noget specielt ud af at tage på Refuga i forhold til, hvis du var blevet hjemme på kontoret?
Jeg har mødt mennesker, som jeg aldrig ellers ville have mødt og jeg har hørt og lært om ting, som jeg ikke vidste fandtes og ikke vidste kunne hjælpe mig og min forretning.
Har Refuga haft effekt på dit fremtidige arbejde både personligt såvel som forretningsmæssigt?
Nogle af de mennesker jeg sparrer mest med om min forretning i dag, er mennesker jeg har mødt på Refuga, eller mennesker, som jeg har mødt via mennesker jeg har mødt på Refuga.
Derudover har jeg også fået en håndfuld meget dejlige venner med i købet.
Kan du bruge erfaringer fra folk fra andre brancher?
Ja, det siger sig selv. Ingen kan starte og drive en succesfuld virksomhed alene ved hjælp af viden fra sin egen branche eller faglighed.