Der er ingen lov, ingen regler, ingen retningslinjer, når vi arbejder med kreativitet. Vi skal have frie udfoldelsesmuligheder, vide rammer og helst ingen bindinger, for så kan vi sætte vores kreativitet i spil. Men er det nu en sandhed, at kreativitet lever og ånder i samhørighed med frie rammer.
Flere steder er der blevet eksperimenteret med, hvad der sker for kreativiteten, når vi indfører begrænsninger, og resultatet er for mestendels ganske overvejende, at kreativiteten stiger for hver begrænsning, vi indfører. På Stanford har man eksperimenteret med noget så simpelt som regler i Scrabble, og mod forventning så kunne studerende score flere point i Scrabble, når der blev indført flere regler og bindinger. Den simple forståelse for dette eksperiment er, at de studerende bliver tvunget til at tænke anderledes og dermed bliver skubbet ud i kreativiteten, når bindingerne blev taget i brug. Og det er selvfølgelig ikke kun i Scrabble, at dette princip er sat i spil.
Kreativiteten blomstrer under intelligente bindinger, og hvis vi i vores hverdag kan indføre få regler, så er der en større sandsynlighed for, at vi får et kreativt udbytte af vores arbejdstid. Nedenfor er mit bud på fire små mantraer, som kan benyttes i hverdagen for at fastholde sin kreativitet.
1. Pausen er min muse
Du ved det sikkert godt. Mange af dine bedste idéer er ikke kommet, mens du brainstormede eller mens du med vold og magt forsøgte at få en idé. Når du giver dit hoved ro, så arbejder din underbevidsthed videre, og der skabes nye associative forbindelser, som i sidste ende kan resultere i dit heureka-moment. Vi har en tendens til hele tiden at ville arbejde bevidst med kreativitet, men igennem en lang uddannelse og institutionel indoktrinering, så er langt det meste af din kreativitet trukket ud af din bevidsthed. Her er det analyse mig her og analyse mig der, og ofte vil det først være, når du slipper de rationelle tøjler, at kreativiteten bobler frem.
2. Begrænset viden er ubegrænset viden
Når du arbejder med et felt, som du ved ekstremt meget om, så vil du sikkert opleve, at din kreativitet er svækket. Vi arbejder pludseligt indenfor et domæne, som er begrænset af rationelle forhold. En meget konkret domæneviden kan være med til at fastholde en “Sådan-er-det-bare”-holdning, som slet ikke kan arbejde sammen med en kreativ proces.
Derfor kan det være givende i en kreativ proces at invitere “uvidende” personer ind i idéudviklingen, idet deres måde at angribe en eventuel problemstilling på vil være væsentlig anderledes end din. Når en person har en begrænset viden om domænet, så bliver kreativiteten rationelt ubegrænset.
3. Det, der ikke findes, er lige så vigtigt som det, der findes
Det klassiske eksempel med FedEx’s pil i logoet illustrerer meget godt, hvad der menes med dette mantra. Når vi undersøger et område, så er vi ofte så fokuseret på alt det, vi kan fastslå allerede eksisterer, men når vi begynder at stille os selv spørgsmål omkring alt det, som vi ikke kan finde, eller det, som ikke eksisterer, åbner vi op for et nyt kreativt felt. Vi skal altså omfavne det, der ikke findes.
4. At ødelægge er at reparere
Når vi synes vores idéer spiller maksimalt, så mister vi evnen til at se på vores problem med åbne øjne. Ved at ødelægge vores idé, spille djævlens advokat, komme på alle mulige forhold, som spolerer vores idéer, så bliver vi mere kreative. Vi arbejder altså på at destruere vores problemløsning for på den måde at reparere fejl og mangler ved den. Vi ender ofte med at begrænse vores kreativitet, hvis vi alt for hurtigt tænker os ind i en verden, hvor vores løsning er kuren på alle problemer, og netop derfor skal vi arbejde målrettet med at destruere vores løsninger og bygge dem op igen. Vi kan også arbejde med at ødelægge holdet ved at tage ressourcer væk og tilføje nye ressourcer, igen ud fra en tanke om, at en gruppetænkning lægger låg på kreativiteten.
/Rikki Tholstrup Jørgensen