Interview med Bent Andersen – Seritex

7. oktober 2019

j

Lars

Bent Andersen – Seritex

siterex.dk

Hvad har fået dig til at tage med på Refuga?

 Jeg ville gerne have tid til at sidde og nørde lidt med mine webshops. Jeg ville desuden gerne lære af andre, som ikke laver det samme som mig. Det kan man altid lære noget af.

Hvad får du ud af at tage med på Refuga, som du ikke kan få derhjemme på kontoret?

 Først og fremmest så får jeg et netværk, som jeg ikke ville få ved bare at tage på en eller anden weekendtur. Det her er jo professionelle mennesker med forskellige baggrunde, så det er først og fremmest et spændende netværk og en masse nye muligheder, som åbner sig.

Føler du, at du kommer til at lære menneskerne bedre at kende end til et onsdagsnetværk?

 Ja helt klart. Man kommer under huden på folk på denne måde.

Hvad har det så af effekt?

 Dem som man opretter nogle tætte relationer med forretningsmæssigt – har man nemmere adgang til på længere sigt. Jeg kan ligeledes trække på de andre deltageres erfaringer.

Hvordan kan du bruge erfaringer fra folk fra andre brancher?

 For mit vedkommende så er min virksomhed meget online baseret og der er det virkelig sjovt, at høre en terapeuts take og holdning til hvad der skal ske. På den måde får jeg nogle andre vinkler på mine problemstillinger, som jeg måske kan bruge. Der bliver desuden lukket op for netværksunivers – gennem Facebook gruppen med tidligere deltagere – hvor der er en hjælpsomhed, som jeg aldrig har oplevet lignende andre steder.