Udtalelse – Simon Paag – Spinnarker Nordic

4. oktober 2019

j

Lars

Simon Paag – Spinnarker Nordic

https://spinnakernordic.com/da/​

“Jeg har fået så mange nye sparringspartnere, venner og senere også forretningsmuligheder ved at have været med på Refuga.”

Fortæl kort om din virksomhed 
– Spinnaker Nordic tilbyder innovative og digitale løsninger til virksomheder, som eksempelvis ønsker at digitalisere markedsføringsprocesser eller insource dele af deres driftsopgaver for tage større ejerskab på processer og data.
Hvad er din vision?
– Min vision er at skabe en større værdi for vores kunder end de kunne have skabt ved at få løst opgaverne ved et traditionelt bureau.
Hvorfor valgte du at tage på Refuga? 
– Jeg ønskede at sparre med ligesindede omkrig min forretning, samt at få ro til at arbejde samtidigt med, at jeg kunne nyde en tur væk fra kontoret. Muligheden for at møde mennesker som kunne blive en del af mit netværk, var for værdifuld til at sige nej til og da jeg fik tippet om at komme afsted med Refuga købte jeg med det samme biletten.
Har Refuga skabt værdi for din virksomhed?
– Ja, i den grad. Jeg har fået så mange nye sparringspartnere, venner og senere også forretningsmuligheder ved at have været med på Refuga.
Har du fået noget specielt ud af at tage på Refuga i forhold til, hvis du var blevet hjemme på kontoret?
Jeg har fået tid til at fordybe mig i et specifikt projekt, som jeg ikke ville have kunne fordybet mig i midt i den daglige trummerum. Samtidigt er det vildt motiverende at være omkring andre, som også har en iver for at få udrettet noget i løbet af ‘arbejdsferien’ – at disse så også er personer, som man direkte kan sparre med omkring arbejdsmæssige emner, gør jo at man får sin investering i tid og rejseomkostninger mange mange gange igen på sådan en tur. Jeg ville ønske, at jeg kunne gøre det hver uge.
Har Refuga haft effekt på dit fremtidige arbejde både personligt såvel som forretningsmæssigt?
– Ja, af Refuga har jeg lært modellen omkring at tage projekter med under armen og rejse væk for at nå langt med en opgave på en kort periode. Jeg har ligeledes fået nogle sparringspartnere, som har kunne hjælpe mig med vejledning og feedback både på personlige emner samt på forretningsniveau. Disse forbindelser ville jeg ikke have været for uden og jeg ser på mange måder Refuga som den enestående faktor der gjorde, at jeg har opnået den mulighed for at sparre med personer i branchen, som jeg har mødt på Refuga.
Kan du bruge erfaringer fra folk fra andre brancher?
– Jeg har gjort brug af personer, som jeg har mødt igennem Refuga fra andre brancher på flere forskellige måder. Rent forretningsmæssigt er det nødvendigt at kunne sætte sig ind i opgaver, som ikke nødvendigvis er det man sidder med hver dag og Refuga har skabt et netværk af alle typer forretningsdrivende – som jeg i dag frit kan kontakte og få hjælp og rådgivning – kun i bytte for det samme den anden vej.